Ordliste
Her finder du en række begreber ordnet alfabetisk.
Checkraise
Når du sidder med en god hånd og det er din tur, kan du checke i håbet om at en modspiller vil byde, så du kan hæve på hans bud når turen igen kommer om til dig.
Eksempelvis sidder du i tidlig position og har samlet Ah-Qs op. Floppet viser As-Qh-6c. Du checker og to spillere i mellemposition checker med, en spiller i sen position
byder og så hæver du på hans bud. Ideen med at check-raise er at komme i en situation hvor du potentielt kan ramme en bedre hånd, f.eks. en straight, men hvor du gør det for
dyrt for dine modspillere at kalde, da de ikke vil have potodds til det med en hånd som f.eks. inside straight draw. Skulle de alligevel kalde, har du fået information om
styrken af deres hånd, og tvunget dem til at betale mest muligt i forsøget på at købe bedre kort end dig.
Freecard
Når du sidder i sen position eller cutoff, kan du hæve med en drawing hand efter floppet. Dette vil højst sandsynligt få dine modspillere til at checke om til dig inden
turn-kortet, og dermed give dig chancen for selv at checke hvis ikke du har ramt dit draw, eller byde hvis du har ramt. På denne måde vil du spare chips hvis ikke du rammer
og give dig profit hvis du gør. Dog skal du være opmærksom på, at hvis der er en som hæver på dit bud efter floppet, koster det dig chips. I disse situationer koster det dig
lidt, men er stadig en god måde at spille på, eftersom du har fået informationer og stadig har et godt draw til en bedre hånd.
Semibluff
Semibluffing er når du byder eller hæver med en hånd der højst sandsynligt ikke er den bedste (lige nu), men hvori du har mange outs til at outdraw'e dine modspillere
hvis de skulle kalde eller hæve; dit mål er naturligvis at tage potten hjem her og nu med dit bud. Du sidder eksempelvis i sen position med Jh-Th på hånden og floppet
viser Ks-6h-2h, som giver dig et farvetræk. Der er tre andre spillere med i potten, som alle checker om til dig. Her byder du selvom du muligvis ikke sidder med den bedste
hånd. Fordi dine modspillere checkede og dermed viste svaghed vil de muligvis folde pocket-pairs, par 6 eller par 2. Skulle du alligevel blive kaldt, har du stadig 9 outs
til dit farvetræk og måske endnu 6 outs hvis du rammer en J eller T, altså i alt 15 outs. Bliver du kaldt efter floppet og der bliver checket om til dig på turn, har du
muligheden for at få et gratis kort, såfremt din hånd ikke blev bedre.
Gå til toppen af siden
|